Christiansborg sparer på pengene

oprettet d. under Kontorartikler og emballage

I disse tider hvor der er meget snak om hvor meget politikerne bruger på tøj og mad, så syntes vi faktisk at det er passende med denne lille historie.
 

Kaffe og kage

Vi var for nylig på besøg på Christiansborg i anledning af en høring hvor vi var deltagere. Jo vi laver skam andet end at sidde her og skrive om boblekuverter og kontorartikler. Sommetider får vi lov at komme lidt ud af kontoret. Mødet på Christiansborg varede 4 timer, og der blev naturligvis budt på kaffe og kage samt lidt sandwichs og vand. Det blev alt sammen serveret i forhallen til landstingsalen hvor mødet skulle foregå. Da vi ankom efter en lang tur fra Jylland, skænkede jeg mig naturligvis en kop kaffe, og tog den med ind i salen. Her blev jeg stoppet af en uniformeret herre der meget diskret og venlig bad mig respektere at man ikke måtte have mad og drikke i salen. Der var nemlig lige kommet nyt gulvtæppe på.
 

Det der kommer ind skal også ud

Senere da jeg havde fået en del kopper kaffe, så skulle der naturligvis noget ud igen. Her fandt jeg hurtigt et toilet som var brugbart til formålet. Det var for mig her iøjefaldende hvor gammel fliser gulv og inventar var på dette toilet. Det var bemærkelsesværdig rent og pænt, og super velholdt. Men det var langt fra moderne eller renoveret på nogen måde.
 

Mon der er jyder

Jeg ved ikke hvordan de budgetterer vedligeholdelse af Christiansborg, men jeg er meget imponeret af hvor godt der bliver passet på tingene derovre. I disse tider hvor en politiker ikke kan spise en sandwich uden at det bliver betegnet som en 5 stjernes middag til flere hundrede kroner, så syntes jeg det er værd at nævne at på Christiansborg har vi i hvert tilfælde ikke bemærket at der er et overforbrug til vedligeholdelse af huset. Man passer på det man har. Man skulle næsten tro at de havde en Jyde til at styre vedligeholdelse af huset.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar