At være arbejdsnarkoman

Jeg må jo nok indrømme at jeg er lidt af en arbejdsnarkoman. Når man bruger så mange timer på sin virksomhed, og bruger så meget energi på at vækste, så kan man ikke nøjes med en 37 timers stilling. Den går ikke. Der går rigtig meget tid med at fokusere på salg af kontorartikler. Vi vil jo gerne sælge mere emballage og kontorartikler, og vi vil rigtig gerne skrive mere om boblekuverter og kontorartikler på vores blog. Men det tager meget tid, og den tid skal findes et eller andet sted.  Det kan så kun være familie tid eller fritid hvor man snupper tiden fra, og så er det man må prioritere.
 

Julefrokost uden kontorartikler

Eksempelvis skal jeg i aften til julefrokost hos nogle venner. Her kommer problemet allerede, for egentlig vil jeg hellere sidde hjemme og skrive om kontorartikler og emballage end jeg reelt vil til julefrokost. Det hjælper selvfølgelig lidt på det når snapsen kommer indenbords, men lur mig om jeg ikke når at få tænkt en hel del på boblekuverterne inden det sker. Mon ikke jeg også lige skal tjecke mails 2 – 3 gange før snapsen tager sit indtog. En ting er selvfølgelig også at jeg intet får skrevet i aften. Men i morgen hvor jeg burde fokusere på kontorartikler, så går det meste af tiden nok med at komme ovenpå igen. Egentlig lidt ærgerligt, for jeg ville jo egentlig gerne kunne fokusere på at være sammen med vennerne, men det er ikke helt nemt. Og det er derfor jeg selv måske betegner det som at være arbejdsnarkoman. Ikke at jeg selv har et problem med det, men det er tankevækkende på en eller anden måde.
 

Når musikken spiller

Om nogen tid skal jeg ud og spille med et lille band jeg øver med engang imellem. Jeg er som nogen måske ved tidligere musikker, og har gemt den lille luksus stadig at have et band tilbage som jeg spiller lidt med. VI har sørme et job d. 25 december, og jeg burde glæde mig helt vildt til at komme ud og spille lidt igen. Men her kommer problemet igen. Jeg ville egentlig hellere fokusere på hvordan vi kunne sælge nogle flere boblekuverter og noget mere emballage. Jeg burde øve hver dag fra nu og til den dag hvor vi har jobbet. Men hver gang ender jeg alligevel med at sidde og skrive blog indlæg, eller måske servicere nogen af de kunder som har købt kontorartikler hos os. Man vælger jo nok det der er sjovest at lave først.
 

Jeg er bare glad for arbejde

Det korte af det lange er at jeg måske nok burde prioritere lidt anderledes. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. Vores små virksomheder er mine børn, og næst efter mine rigtige børn, så har virksomhederne bare højere prioritering. Jeg syntes det er både sjovt og spændende, og hvis vi har haft en dag hvor vi har solgt rigtig mange kontorartikler, så er jeg bare super glad. Jeg klager ikke, jeg laver det jeg gerne vil lave. Men jeg ærgrer mig ind imellem over at skulle sortere noget fra. Men jeg glemmer det hver gang vi har en glad kunde som har købt sine kontorartikler hos os.