En lille butik med kontorartikler

oprettet d. under Iværksætter

Tidliger har vi jo talt lidt om hvilke virksomheder man ville ønske man havde startet. Vi har talt lidt om hvorvidt det skulle være Mærsk, google, facebook eller noget helt andet. Tidligere har jeg jo fastholdt at det måske ikke altid var lige spændende at sidde som direktør i en af de firmaer. Mest fordi det bliver meget drift orienteret, hvor det for mit vedkommende er vækst og iværksætteri der driver mig. Sådan som vi har det i kontorartikler, så har vi det ærligtalt skide godt. Vi har masser af vækst potentiale, og vi har på ingen måde erobret det danske marked inden for kontorartikler eller emballage endnu. Der er rigtig mange flere kunder som vi mangler at sælge papkasser og boblekuverter til, for slet ikke at tale om hvor mange virksomheder som endnu ikke køber deres kontorartikler her hos os.
 

kaffe på kanden

Men, for nylig var jeg faktisk inde i en lille fysisk butik som jeg godt kunne ønske mig at jeg havde startet. Nej det var ikke en fysisk forretning med kontorartikler, selv om det måske ville have været nærliggende. Det var i stedet en lille musik butik. Ejeren var en ældre party musiker, som kendte alt og alle inden for musik i sit lokal område. Når han ikke lige skulle stå og vejlede kunder i hvilken guitar de skulle købe, så kunne han sidde og drikke kaffe sammen med de lokale musikere som lige skulle ind og købe nye plektorer eller have et nyt jack kabel. Dermed fik han en masse gode historier fra musikkens verden. Var der ikke nogen at snakke med, så kunne han da lige sætte sig ned og afprøve funktionaliteten i nogen af de nye keyboards som var kommet på markedet. Sådan gik hans dage med en masse hygge snak og spille musik.
 

Lille butik med kontorartikler

Skulle man overføre den til kontorartikler, så skulle vi sidde i en lille fysisk butik hvor kunderne lige kom ind for at købe et par kuglepenne. Så kunne man lige få en kop kaffe sammen med dem, og snakke lidt om hvordan det gik i deres virksomhed. Var der ingen kunder i butikken, så kunne man jo lige bruge tiden på at sætte sig lidt ind i alle de nye spændende kontorartikler som hele tiden kommer på markedet, eller måske lege med en ny printer eller hvad det nu kunne være. Det korte af det lange var hyggen omkring produkterne og de folk der bruger dem, lige meget om det så var musik instrumenter eller kontorartikler.
 

Den gik nok ikke i længden

Jeg ved godt at vi nok ikke ville eksistere ret lang tid ved lige at sælge en enkelt kontorartikel engang imellem, og så drikke kaffe og lege med produkterne resten af tiden. Vi overlever på at sælge store mængder kontorartikler og emballage. Men derfor kan man jo godt syntes at dette må være dejligt. Har du en ide om hvilke produkter du gerne ville arbejde med på den måde, så må du meget gerne skrive om det til os, så sender vi det gerne på bloggen. Det er nok ikke kontorartikler, men skulle det være kontorartikler, så er du i hvert tilfælde kommet til den korrekte blog :-)

Hvis du gerne vil se en lille demo af hvordan sådan en hyggelig fyr i en musik butik laver demo for produkterne, så skal du helt sikkert se dette klip. Igen har det ikke lige noget at gøre med kontorartikler, men jeg er sikker på at du vil nyde det alligevel.
 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar