Åh nej, nu ikke flere webshops. Det var lidt den melding vi fik fra baglandet da vi annoncerede at vi ville åbne endnu en ny webshop. Nogen mente at vi måske skulle fokusere lidt mere på dem vi allerede havde.... Det syntes vi nu også vi gør. Men vi har en plan.....
Det er velkendt at vi på vores første webshop billigEmballage.dk sælger rigtig meget emballage. Og vi udvider konstant med nye produkt grupper. Dog er vi ved at løbe lidt tør for ideer til hvad vi kan fylde på af mere emballage, så vi kigger fortrinsvis på relaterende produkter som eksempelvis kontorartikler.
Nu er vores adgang og leverandør net af kontorartikler efterhånden vokset, og kontorartikler udgør en ret stor del af vores produkter på billigEmballage.dk. Faktisk har vi i skrivende stund omkring 1000 varenumre inden for emballage, men omkring 3000 varenumre inden for kontorartikler.
Vi ved at hvis vi skal sælge flere kontorartikler, er vi nød til at forhøje eksponeringen af kontorartikler. Men det ønsker vi bare ikke at gøre, da vi er bange for at vores faste emballage kunder mister fokus på shoppen. Det er et velkendt faktum at hvis kunden skal browse igennem for mange produkter uden at finde det de skal bruge, så har vi allerede mistet salget.
Så derfor åbnede vi fredag d. 17 Januar officielt en ny webshop under domænet kontorartikler.nu. Yes kontorartikler.dk bruges ikke. Men prøv at gætte hvad den nuværende ejer var blevet budt for dette domæne.... Så derfor kontorartikler.nu. Åbningen blev fejret med en lille intern reception kun for vores egne medarbejdere.
Vi valgte at basere den nye webshop på smartWeb. Vi har allerede 3 shops på Scannet, og da vi på lagerhotellet har et super godt samarbejde med smartweb var det naturligt at vi udvidede vores samarbejde med dem, også for at vi selv kunne få noget mere erfaring med deres platform, så vi bedre kan råde og vejlede kommende lagerkunder.
De varer som man vil kunne finde på kontorartikler.nu er akkurat de samme som på billigEmballage.dk. Vi vender dog bøtten, og kører høj eksponering på kontorartiklerne, hvor emballage derimod vil blive trukket lidt i baggrunden.
Vi er rigtig meget spændte, og glæder os utrolig meget til at se hvordan det hele udvikler sig.....
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.