Når emballage bliver en erhvervs skade

Oprettet d. under Iværksætter

Dengang jeg var dreng arbejdede min far en del af sit liv på en fabrik der fremstillede køleskabe. Det gav ham den erhvervs skade, at hver gang vi kom ud og besøge andre folk, så skulle han lige se hvilket køeskab de havde. Hvis det var et Gram køleskab, så skulle han også gerne lige kommentere modellen, og hvad han ellers kunne huske om pågældende køleskab.
 
Sådan har jeg også fået det lidt med emballage og kontorartikler. Jeg kan ikke godt tåle at se en papkasse uden jeg lige skal undersøge hvilken producent der har fremstillet dem, hvilken størrelse den har, og hvilken type papir den er fremstillet af. Siden vi har bevæget os mere ind i branchen for kontorartikler, begynder det også at smitte af her. Ser jeg en eller anden form for kontorartikel, skal den lige undersøges om jeg kender mærke og model. Jeg vil dog sige det sådan, at jeg har nemmere ved at genkende producenten af en papkasse end producenten af en kuglepen.
 
Det er det man kan kalde erhvervs skade, men så længe en erhvervsskade ikke omfatter ondt i ryggen og stiv nakke eller tennis albue, så er det kun min omgangskreds som lider på min skade. De skal nemlig ofte høre hvad jeg har at sige om pågældende emballage eller kontorartikel.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar