Hvis bare man kunne puste

oprettet d. under Iværksætter

Ikke en artikel der har noget med kontorartikler eller emballage at gøre… Bare en lille tanke fra hverdagen :-)
 
Som I ved, så tænker jeg rigtig meget over drift af virksomhed og vækst. Jeg kan ikke lade være. Selv når jeg sidder og trøster mine børn fordi de har slået sig. Jeg kalder det en erhvervsskade, og mener egentlig at man burde kunne trække psyjolog hjælp fra i skat på sådan en.
 
Forleden dag da den lille havde slået sig, sad jeg og pustede på det ømme sted. Det hjælper altid så dejligt hvis far lige ville puste. Så glemmer vi nemlig helt at det gør ondt. Det fik mig til at tænke på muligheden for at puste på de steder hvor det gør ondi virksomheden. Så det prøvede jeg sidste dag da vi havde en dag med dårlig omsætning på kontorartikler på webshoppen. Så åbnede jeg backend på shoppen, og forsøgte at puste på skærmen. Det hjalp desværre ikke noget som helst, der kom ikke flere ordrer på kontorartikler af den årsag.
 
Jeg prøvede et også forleden dag da min bil brændte af ude midt på motorvejen. Så åbnede jeg motorrummet og stod og pustede ned i motorrummet, det hjalp bare desværre ikke, men det har sikkert været et ømt syn for de forbipasserende.
 
Jeg mangler dog stadig at prøve det på kontorartikler. Næste gang jeg har en kuglepen der ikke virker, så vil jeg prøve at puste på den, hvem ved om det måske virker her. I princippet kan man vel puste alt det man har lyst til på alle typer kontorartikler. Jeg kan bare ikke lige garantere at det vil virke. 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar